Den 21. maj er der endelig nyt fra de højt respekteraede androider

Nye minder fra Daft Punk

Den 21. maj er der endelig nyt fra de højt respekteraede androider

Okay, måske nyt fransk electro house ikke just hører ind under gadgets, men mig er det en vigtig nok begivenhed til den simpelthen er nødt til at blive nævnt her.

Hvad snakker du om?


Hvis du ikke ved hvem Daft Punk er, har du muligvis le-vet fanget i en kælder de sid-ste 15-20 år. Eller også er du måske ikke særlig interesseret i musik.
Daft Punk er to franskmænd klædt ud som robotter, der for alt i verden ikke viser deres rigtige ansigt til verden, når de bliver interviewet, spiller, eller andet i forbindelse med deres ”band”.

Utallige klassikere


På samme tid står de to franskmænd bag nogle af de mest kendte klassikere indenfor den elektroniske genre.
Numre som Around The World, Da Funk, One More Time, Harder Better Faster Stronger (som Kanye West blandt andet har samplet), Technologic og mange, mange flere.
Derudover er det mændene bag soundtracket til årets film 2010, Tron: Legacy, der er den fantatiske fortsættelse på filmen Tron fra 1982 med Jeff Bridges i hovedrollen som Kevin Flynn der lader sig scanne ind i en computerverden, han selv har kreeret.

Meget lidt lækket


Desværre er det meget begrænset, hvad der er kommet ud om det nye album.
Faktisk er det eneste, man har hørt fra det, et lille to minutters klip fra nummeret Get Lucky, hvor Pharrell Williams lægger vokal til. Og det lyder godt.
Albummet hedder Random Access Memories og er på gaden den 21. maj, men kan forudbestilles allerede nu som LP og CD på daftpunk.com eller på iTunes som digital download.