Så blev det Microsofts tur til at annoncere sit kommende spilkonsol, XBox One

XBox One – næste version af Microsofts populære konsol

Så blev det Microsofts tur til at annoncere sit kommende spilkonsol, XBox One

Sjovt nok vælger Microsoft at kalde sit nye konsol for XBox One. Egentlig er det den tredje i rækken, så navnet er ikke videre passende, men det må de jo selv om.

Designet


Om designet er bedre eller værre end den gamle XBox, er jo en smagssag, men denne gang ligner det lidt en blanding af en gammel VHS-maskine og en forstærker. En temmelig stor sort kasse.

Hardware


Det er der måske en grund til, for den nye XBox One er temmelig fyldt med hardware. 8-kernet processor, 8 GB RAM, 500 GB harddisk og Blu-ray. Derudover er der rigtig mange stik på bagsiden og de skal jo også styres af en eller anden form for hardware.

Software


Den helt store fornyelse ved den nye XBox er helt klart softwaren.
I stedet for at fokusere kun på spil vælger Microsoft denne gang at satse på stort set alt, hvad der hedder underholdning i hjemmet.
Dit tv kan nu blive tilsluttet XBox’en, og det gør det muligt at se tv, mens man browser i Internet Explorer eller opdaterer sin Twitter.
På samme tid er der lagt vægt på multitasking, og det skulle gå ekstremt hurtigt at skifte mellem de forskellige ting, XBox’en kan bruges til.

Kinect 2.0 og ny controller


Oven i hatten kommer en ny version af Kinect, der gør det muligt at styre XBox’en både med hænderne og stemmen. Den nye Kinect filmer selvfølgelig med fuld HD-opløsning og skulle være så effektiv, at den ligefrem kan opfange ens hjerteslag.
Der er selvfølgelig også en ny controller, men den minder dog forfærdeligt meget om den gamle, men skulle være blevet optimeret, så den er bedre at bruge.
Der er endnu ingen information om, hvornår det er muligt at købe den nye XBox One.