På den netop overståede spilmesse E3 offentlige gjorde både Microsoft og Sony priserne på deres kommende konsoller – derudover viste Sony endelig designet på deres PlayStation 4 frem

XBox One og PlayStation 4-priser offentliggjort

På den netop overståede spilmesse E3 offentlige gjorde både Microsoft og Sony priserne på deres kommende konsoller – derudover viste Sony endelig designet på deres PlayStation 4 frem

Konkurrencen mellem Microsoft og Sony er stor, når det kommer til deres konsoller. Deres nye konsoller minder forfærdelig meget om hinanden, når det kommer til hardware, og det er derfor pris og features, der vil være det afgørende, når der skal findes en vinder.
På spilmessen E3 lader det til Sony har vundet stort.
Begge producenter annoncerede deres priser til E3, og prisforskellen er 100 dollar. PlayStation 4 koster 399 dollar og XBox One koster 499 dollar. Der var stor jubel over Sonys pris, da 100 dollar alligevel også er en slat penge.
Men det viser sig nu, at prisen for PlayStation 4 var uden deres ny eye-kamera, der koster 59 dollar – prisforskellen bliver derfor kun på 41 dollar.
Det betyder, at de danske priser lander på henholdsvis 3499,- for PlayStation 4 og 3899,- for XBox One. Og 400 kroner er næppe noget, der vil få Sony til at vinde over Microsoft.
Tilgengæld kan man bruge PlayStation 4 uden deres eye-kamera, hvilket ikke er muligt med XBox ones kinect-kamera, der altid skal være tændt og sat til.

Brugte spil


Noget helt andet, der gør, at Sony klart vandt E3, er, at det vil være muligt at sælge sine brugte spil. Det lyder som noget helt logisk og noget, man altid har kunnet, men grunden til, at Sony vandt så stort på dette, er, at Microsoft har indsnævret mulighederne for netop dette.
Microsoft vil lade det være op til spiludviklerne, om deres brugere skal have mulighed for at sælge deres spil, når de ikke skal bruge dem længere og på samme tid skal XBox One forbindes til XBox Live mindst én gang i døgnet for at tjekke, at der ikke forgår noget der ikke må foregå.
PlayStation 4 behøver ikke nogen netforbindelse overhovedet – medmindre man vil spille på nettet selvfølgelig.
Konklusionne må som altid være, at man skal købe det, man helst vil have – personligt sætter jeg mine penge på PlayStation 4, men hvis du er mere til XBox og deres features, så skal det selvfølgelig være den, der kommer i indkøbskurven.