Det minimalistiske spil Limbo foregår i en dyster verden med meget få mennesker

Dansk spilsucces kommer nu til iPad og iPhone

Det minimalistiske spil Limbo foregår i en dyster verden med meget få mennesker

Det danskudviklede spil Limbo, der har fået stor succes i hele spilverdenen, kommer nu til iPhone og iPad.
I Limbo er du en lille dreng, der vågner i en skov på grænsen til helvede. Der er ikke nogen forklaring på, hvad du laver der, men du begynder at lede efter din søster, der er forsvundet.
Der er stort set ikke andre mennesker i spillet, og de få, man møder, er enten onde, eller flygter fra en. Det er et dystert spil, der emmer af horrorstemning. Lyd og billede er holdt i minimalistisk stil, men funge- rer helt perfekt.
Limbo har vundet en lang række priser og er et af de mest anmelderroste spil fra 2010.
Nu er Limbo så endelig kommet til iPad og iPhone. Det koster 32 kr., hvilket nok er lidt dyrt, men alligevel pengene værd.