Dette er måske fremtidens computer - en computer der er super nem at opgradere. Den er dog stadig kun på konceptstadiet

Fremtidens pc’er bygget i moduler

Dette er måske fremtidens computer - en computer der er super nem at opgradere. Den er dog stadig kun på konceptstadiet

Det er åbenbart ikke kun Motorola/Google og Phonebloks, der tror på at dele elektroniske enheder op i moduler der er nemme at skifte. Razer, firmaet bag en masse elektronik til gamere, er kommet på et koncept med en computer opdelt i moduler - de kalder det for Project Christine.

Alle computere er som sådan delt op i moduler; grafikkortet er et modul, RAM’ene er et modul, harddisken er et modul og så videre. Men det er stadig temmelig kompliceret at samle en computer selv. Hvilke RAM passer til bundkortet og processoren, hvilke stik skal i hvilke porte, i hvilke kort? Det er ikke så lige til, medmindre man er en nørd.


Sættes på søjlen


Med Project Christine er alle elementerne samlet i moduler, der bare sættes fast på en form for rygsøjle. Når modulet er sat på, hvilket er super nemt, kører systemet med den opgraderede hardware - og kølingen af enhederne, der er aktiv mineralvæskekøling, er med i systemet, så man ikke selv skal tænke på det.

Det bedste ved systemet er, at hvis man skal opgradere, fordi nogle af elementerne efterhånden er blevet forældet, så er det bare at udskifte dem med en nyere version.

Det er desværre ikke sikkert, at Project Christine nogensinde bliver til et produkt, der kan købes, men fascinerende er det i hvert fald.